Beredskabshaven begynder ikke med flere frøposer, men med drikkevand, en kartoffelrække der kan hyppes, jordskokker i grænse, kendte arter fra rene steder og tang der kun bruges med jod- og arsenforbehold.
Kort fortalt
| Kriseberedskab | drikkevand og basisvarer kommer før haveplanen |
|---|---|
| Vand | havevanding er ikke drikkevand |
| Mæthed | kartofler og jordskokker giver mere end pynt |
| Sanking | kun kendte arter fra rene steder |
| Tang | jod og uorganisk arsen kræver små mængder |
| Lagring | fermentering kræver renhed, salt og køl |
| Frø | ét mærket frøforsøg er nok første år |
Drikkevand før bede
Dansk kriseberedskab begynder med drikkevand, mad, varme og kommunikation; en beredskabshave kan ikke gøre regnvand til sikkert drikkevand.
Beredskabshaven skal ligge ved siden af lageret: kartofler, jordskokker og frø giver erfaring, men basisvarer skal kunne bruges, også når komfuret eller køleskabet svigter.
- Drikkevand først.
- Basislager før udvidelse.
- Brug kølevarer tidligt.
Kartofler før pynt
Kartofler og jordskokker passer til beredskabshave, fordi de kan give mæthed på lidt plads og samtidig kræver plan for mørk, kølig og frostfri opbevaring.
Kål, løg og hvidløg kan supplere kartofler, men en beredskabshave bør tælle måltider frem for antallet af frøposer.
- Dyrk få afgrøder godt.
- Skriv høst ned.
- Gem kun sunde knolde.
Vand og jord i praksis
Drikkevand skal holdes adskilt fra havevanding; placer kartofler og kål der, hvor slange eller vandkande faktisk når i en tør dansk sommeruge.
En beredskabshave i tung jord skal have ganglinjer og tørre kasser før frø, ellers bliver opbevaring og køkkenhygiejne svagere end dyrkningen.
- Tjek vandpunkt.
- Tør kasser før lagring.
- Hold vaskeplads ren.
En enkel dansk fordeling
Start beredskabshaven med kartofler, jordskokker i afgrænsning, lidt kål eller hvidløg, kendte arter tæt på køkkenet og et lille frøfelt.
- 40 procent kartofler og knolde.
- 25 procent lagringsafgrøder.
- 15 procent grønt.
- 10 procent bær.
- 10 procent frøforsøg.
Kendte arter er grænsen
Kendte arter kan være brændenælde, mælkebøtte eller bær fra et rent sted, men en ukendt skærmplante i grøften hører ikke hjemme i beredskabshaven.
Skriv kendte arter, høstested og forvekslinger ned, før kriseberedskab bliver aktuelt og hurtige beslutninger gør maden mere risikabel.
- Pluk kun lidt.
- Undgå vejkanter.
- Brug ikke billedapps som garanti.
Tang med jod og arsenforbehold
Tang kan give smag ved danske kyster, men jod og uorganisk arsen betyder, at den bør være lille tilbehør i beredskabshaven.
Høst tang kun i rent vand og med sikker art; havne, kloakudløb, åmundinger og ukendt tang gør ikke kriseberedskab bedre.
- Små mængder.
- Ren kyst.
- Kendt art.
Opbevaring er havearbejde
Fermentering, tørring og syltning hjælper kun beredskabshaven, når salt, syre, rene glas og kølig lagring styres.
Dato på fermentering, kartoffelkasser og tørrede urter er en del af kriseberedskab, fordi hukommelsen sjældent holder hele vinteren.
- Mærk glas.
- Køl færdig fermentering.
- Fjern bløde kartofler.
Frø i lille skala
Frø i beredskabshaven kan være én robust afgrøde, tørret grundigt og mærket med sort, sted og år, ikke et forsøg på at erstatte frøhandlen.
- Ét frøforsøg.
- Tør pose.
- Køl og mørke.
30 dage
- Dag 1: tjek drikkevand.
- Dag 2-5: vælg kartofler.
- Dag 6-10: find mørk opbevaring.
- Dag 11-15: lær én kendt art.
- Dag 16-20: lav lille fermentering.
- Dag 21-25: skriv høst ned.
- Dag 26-30: mærk frø.
Fejl der gør haven mindre brugbar
Beredskabshaven fejler, når kartofler bliver grønne i lys, jordskokker spreder sig, drikkevand glemmes, eller frø købes uden plads.
Tang, kendte arter og fermentering skal øves i ro; de er dårlige steder at improvisere, når kriseberedskab allerede er presset.
- Ingen ukendte planter.
- Ingen store tangmåltider.
- Ingen varm fermentering.
Kilder brugt
Rådene om beredskabshave bygger på danske kriseberedskabskilder, fødevaresikkerhed, køkkenhygiejne samt kilder om tang, kartofler, fermentering og frø.
- Samsik: Forberedt: https://samsik.dk/forberedt/
- Beredskabsstyrelsen: Borger: https://www.brs.dk/da/borger/
- Fødevarestyrelsen: Fødevaresikkerhed: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/foedevaresikkerhed
- Fødevarestyrelsen: God køkkenhygiejne: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/god-koekkenhygiejne
- Fødevarestyrelsen: Forberedt på kriser: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/foedevaresikkerhed/foedevareberedskab/forberedt-paa-kriser
- EUR-Lex: tang og monitorering: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32018H0464
- RHS: Potatoes: https://www.rhs.org.uk/vegetables/potatoes/grow-your-own
FAQ
Er beredskabshaven nok alene?
Nej. Beredskabshaven supplerer drikkevand og kriseberedskab, men den erstatter ikke basislager.
Hvad skal jeg dyrke først?
Kartofler er første valg; jordskokker kræver en grænse, så de ikke overtager køkkenhaven.
Er sanking en hovedkilde?
Kendte arter kan give smag og grønt, men kendte arter er ikke mæthed for en familie.
Kan tang bruges frit?
Nej. Tang kræver små mængder på grund af jod, uorganisk arsen og høstested.
Gør fermentering mad sikker?
Fermentering kræver kontrolleret salt, renhed og køl; den gør ikke dårlig mad sikker.
Skal jeg gemme frø?
Frø er en læringsopgave: gem én sort, tør den og mærk den tydeligt.
Hvad er første skridt?
Sæt drikkevand og kriseberedskab på plads, og lav derefter en kartoffelrække der kan vandes og gemmes.